Mangfoldighedens og inklusionens kraft
Ligestilling, mangfoldighed og inklusion har topprioritet for Europa-Kommissionen. For at bekæmpe forskelsbehandling og presse på for samfund præget af ligestilling har Kommissionen valgt en proaktiv tilgang med målrettede handlingsplaner og tiltag.
Som led i indsatsen for leve op til sit løfte om at fremme mere inkluderende og retfærdige samfund i EU uddeler Kommissionen for femte gang prisen "europæisk hovedstad for inklusion og mangfoldighed". Prisen supplerer den årlige europæiske mangfoldighedsmåned, som øger bevidstheden om, hvor vigtigt det er med mangfoldighed og inklusion på arbejdspladsen og overalt i samfundet.

Prisen "europæisk hovedstad for inklusion og mangfoldighed" gør det muligt at anerkende, synliggøre og fremhæve lokale myndigheders (byers og regioners) bedste praksis inden for skabelsen af mere inkluderende miljøer for borgerne.

Maj er den europæiske mangfoldighedsmåned i hele EU. Vi opfordrer virksomheder og organisationer i hele EU til at gå sammen med os i Europa-Kommissionen om at sætte fokus på mangfoldighed og inklusion på arbejdspladsen og generelt i samfundet ved at afholde arrangementer og aktiviteter i løbet af maj.

De europæiske mangfoldighedschartre hjælper offentlige og private organisationer i hele EU til at udarbejde og gennemføre mangfoldigheds- og inklusionspolitikker, der virker. Ved at underskrive chartret forpligter organisationerne sig offentligt til at fremme mangfoldighed og inklusion på arbejdspladsen. Mangfoldighedschartrene forvaltes på nationalt plan med ét charter pr. land.

Vær med, når vi for femte gang afslører vinderne af prisen "europæisk hovedstad for inklusion og mangfoldighed" og sætter gang i den europæiske mangfoldighedsmåned i 2026. Find ud af, hvilke steder der er førende inden for inklusion i Europa, og hvordan din organisation kan bidrage til at skabe et arbejdsmarked med plads til alle.